TNS

Internship i konsulent og analysebranchen

Et internship hos Kantar Gallup, er din mulighed for at udvikle din kompetenceprofil såvel personligt som professionelt.


Et internship hos Kantar Gallup, er din mulighed for at udvikle din kompetenceprofil såvel personligt som professionelt. Som intern hos Kantar Gallup får du muligheden for at prøve kræfter med konkret analyse- og rådgivningsarbejde og for at hjælpe nationale- og internationale virksomheder med reelle problemstillinger. Du vil blive en del af et ambitiøst team, og med en mentorordning samarbejder vi om et lærerigt forløb. Vil du være et skridt foran alle andre i et ellers kompetitivt miljø? Så læs mere om Kantar Gallups attraktive internship herunder.


"Noget af det der virkelig gjorde en forskel for mig var mentorordningen, der sikrede at man rent faktisk blev en del af et team, på lige fod med konsulenter."

- Emil Skyttegaard,
Intern, 2017
 Emil Skyttegaard


Er du godt i gang med din bachelor- eller kandidatuddannelse og på udkig efter et udfordrende internship, kan Kantar Gallup tilbyde dig, det du søger. Kantar Gallup er Danmarks største analyse- og rådgivningsvirksomhed, der til daglig rådgiver nogle af de største virksomheder både nationalt og internationalt. Du vil i samarbejde med vores erfarne konsulenter hjælpe med at rådgive vores kunder om f.eks. brand building, kommunikation, produktudvikling, innovation, markedsbehov og customer journeys, kunde- og medarbejder-tilfredshed og meget andet.

Du kommer til at arbejde med spændende og studierelevante projekter og vil bidrage bl.a. med:

  • Udarbejdelse af tilbud, præsentationer og rapporter i PowerPoint
  • Markeds -og virksomhedsanalyser, samt præsentation af resultater
  • Statistisk analyse, udarbejdelse af spørgeskemaer samt arbejde med dataresultater
  • Forberedelse og deltagelse i kundemøder
  • Og meget mere …

 

Du vil indgå i et dynamisk team, hvor du får erfaring med alle de arbejdsopgaver, der ligger i planlægning, gennemførelse og rapportering af forskelligartede analyse- og rådgivningsprojekter. Vi håber du er initiativrig, har et stort drive og er villig til selvstændigt at tage ansvar for din egen læring og udvikling. Vi kvitterer med et internship, hvor du i samarbejde med din mentor selv er med til at præge din udvikling og hvilken retning, du vil gå. Efter endt ophold har du gode muligheder for at blive fastansat som trainee eller konsulent.

Stillingen er på 37½ timer ugentligt i 5-6 måneder, med mulighed for op til 3 ugers fri, hvis du eksempelvis skriver afhandling eller opgave sideløbende. Som praktikant får du en fast månedlig kompensation på 5.900 kr. samt gratis frokost ordning. Kantar Gallup har et godt arbejdsmiljø med en ambitiøs, men afslappet atmosfære, og du vil få masser af søde og inspirerende kollegaer, med lige så stort engagement som dig selv. Vi har et omfattende program af sociale aktiviteter, kulturarrangementer, fredagsbar etc.

Send en motiveret ansøgning samt CV til dorthe.ibinger@kantar.com - vi afholder løbende samtaler. Eventuelle spørgsmål til stillingen rettes til Dorthe Ibinger på telefon 2293 0788.

Du får

  • Hands-on experience hos Danmarks største analyse- og rådgivningsvirksomhed
  • En mentorordning der sikrer kompetenceudvikling
  • Tilgang til eksklusive web- og seminarer
  • En månedlig kompensation på 5900,-
  • Gratis frokostordning
  • Mulighed for fastansættelse efter endt forløb

Vi ser gerne at du

  • Er teoretisk velfunderet med logisk og analytisk forståelse
  • Flair for at arbejde med tal
  • Er omhyggelig samt detalje- og kvalitetsorienteret
  • Er velformuleret på skrift og i tale, på både dansk og engelsk
  • Har erfaring med PowerPoint, Excel og evt. SPSS
  • Har gennemført minimum 1½ år af din uddannelse

Annoncen i pdf  Klik her